Balletskolen i Næstved v. Birgits Dans

Følg Balletforening Danmarks serie om lokale balletfællesskaber i Danmark – denne gang tegner vi et billede af Balletskolen i Næstved v. Birgits Dans – ledet af balletpædagog Sofie Blond.

Hvad foregår der på Balletskolen i Næstved?

Torsdag er børneballetdag hos Birgits Dans – så er hele den store sal fyldt op af balletpiger. Sofie Blond har hold for børn fra 3-5 år og op til de unge piger på 15-20 år, som også har tåspidstræning. Familiehold som balletlegestue, hvor de 2-5-årige og deres forældre eller bedsteforældre oplever kreativ ballet, dans og leg, ligger også Sofie meget på sinde – det er vigtigt at starte tidligt med at introducere balletten, så børnene føler sig hjemme i den klassiske musik og dans. BalletFitness for gravide/nybagte mødre er et andet familie-initiativ, som Sofie har sat i gang på balletskolen: Baby er med i maven eller i bæresele, mens mor får motion og begge nyder den skønne musik. Mandag og onsdag er det de voksnes tur til at komme til træning – både i form af BalletFitness for voksne/seniorer og almindelige voksenballethold med dans over gulv.

Før- og efterfødselstræning med Sofie Blond på Balletskolen i Næstved – med baby, først i maven og senere i bæresele

Balletskolen laver mange opvisninger med børn og unge – både til jul og ved sæsonafslutning. De har været på Herlufsholm Kostskole med en opvisning, hvor alle billetindtægter gik til SOS Børnebyerne, og sidste år lavede de opvisning på julebasaren i Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Balletskolen inviteres også hvert år med til at deltage i Store Balletskoledag på D. kgl. Teater, hvor Sofie laver små koreografier, der passer til hver aldersgruppe, så alle børn kan være med og føle sig trygge. Der bliver syet kostumer og håret bliver sat – det hele skal være klar, når projektørerne tændes og alle står på scenen – en oplevelse børnene husker i lang tid.

“TORNEROSE” ved afdansningsbal i Næstved Arena, 2019

Hvordan startede det hele?

Balletskolen i Næstved startede i 2012. Sofie havde indtil da, efter sin oplæring på Susanne Heerings Balletskole, undervist i ballet hos Birgits Dans ved den tidligere ejer Sanne Palle. Da den nuværende ejer, Rikke Andersen, overtog hele danseskolen i 2012, blev balletskolen ved samme lejlighed oprettet som en selvstændig afdeling under Birgits Dans, som også udbyder hip-hop, disco, pardans (standard/latin) samt andre populære dansestilarter. De mange dansestilarter under samme tag drager stor nytte af hinanden – særligt ved de årlige dancecamps over flere dage i sommerferien, hvor alle eleverne får lov at prøve hinandens stilarter af.

Fest og glade dage på dancecamp hos Birgits Dans, ejet af Rikke Andersen

Sofies personlige historie

Sofie har et helt særlig forhold til ballet, for balletten har på et meget tidligt tidspunkt hjulpet Sofie med at overvinde et problem, som mange børn måske oplever: At kunne koncentrere sig i skolen på trods af de urolige omgivelser. Ved hjælp af en forbedret motorik/forbedret hjerne-krop-forbindelse, som samtidig gav større tro på sig selv, overvandt Sofie sine koncentrations- og indlæringsproblemer i de tidlige skoleår. Sofie fik derfor en “lykkelig” skolegang – og endda efterfølgende en uddannelse som pædagog – med linjefag i sundhed, krop og bevægelse samt speciale i kreativ dans.

Læs her en lignende historie om Dexter, der var med i TV-udsendelsen “Barn af balletten”

Voksenballet med Sofie Blond på Balletskolen i Næstved

Hvad skal der ske i fremtiden?

Sofie brænder i dag for at bringe danseglæden og den fantastiske motionsform ballet videre til sine elever, børn som voksne – og de elsker hende for det! Sofie har i mange år arbejdet som pædagog i Næstved, hvor hun bor med sin mand og 3 piger på 1, 5 og 14 år – men har nu valgt at dedikere al sin tid og sit engagement til ballettens univers samt arbejdet med sin store vision: At skabe en performancegruppe med de dygtigste balletelever – til opvisning og shows.

Eliteholdet i tåspidssko – måske de fremtidige medlemmer af Sofies performancegruppe?

Kontaktoplysninger

Hjemmeside: https://www.birgitsdans.dk/balletskolen
Facebook: https://www.facebook.com/Balletskolen-i-N%C3%A6stved-106384692842435/


Dette blogindlæg er sponsoreret af Balletforening Danmark og findes på Balletforening Danmarks BLOG i kategorien BALLETFÆLLESSKABER


Se flere indlæg fra Balletforening Danmarks BLOG her ⬇


Styrk din holdning med
kultur & bevægelse

Offentliggjort af Balletforening Danmark

Balletforening Danmark er en landsdækkende interesseorganisation for balletfællesskaber og balletundervisere.

2 kommentarer til “Balletskolen i Næstved v. Birgits Dans

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: