BalletFitness

Ballettens “Zumba”

BalletFitness®-systemet er designet til at gøre den grundlæggende træning ved barren tilgængelig for alle aldersgrupper, så flere kan få glæde af ballettens grundtræning og opnå et sundt, bæredygtigt og langtidsholdbart bevægeapparat.

BalletFitness egner sig også godt som “indslusningshold” for voksne begyndere i ballet. Så snart de er fortrolige med den grundlæggende træning via BalletFitness, er overgangen til et klassisk ballethold meget nemmere – for dem, der altså ønsker at gå videre med ballet som dans.

BalletFitness skaber kontakt til en helt ny målgruppe: Voksne motionister, som søger en træningsform, der både er sund, sjov og motiverende og som samtidig løser deres problemer i bevægeapparatet: dårlig holdning, skævheder, sammenfald, manglende stabilitet, styrke og smidighed samt dårlig kondition, balance og koordination.

BalletFitness trinprogram indeholder nøje udvalgte øvelser fra stangskolen (ballettens barre workout), hvor de særligt balletagtige/ekstreme bevægelser er sorteret fra, så kun de grundlæggende og sunde bevægelser er med. På den måde kan alle følge med og opnå en sund, bæredygtig og langtidsholdbar krop.

Trinprogram i 4 moduler

BalletFitness er det man i træningsfagsproget kalder “funktionel træning”, dvs. det er opretstående bevægelsestræning med god “grounding”.

Trinprogrammet er opbygget i 4 moduler, der tilsammen gennemarbejder hele kroppen med styrke-, smidigheds- og konditionstræning.

MODUL 1 (begge hænder på barren):
6 øvelser for knæ, ankler, fødder (opvarmning, plié, relevé, levé, temps levé, grand plié)

MODUL 2 (en hånd på barren):
7 øvelser for hofte, ryg, skulder (opvarmning, degagé, jeté, tendu, tombé, piqué, developpé, grand battement, attitude)

MODUL 3 (begge hænder på barren):
4 springøvelser (temps levé, assemblé, echappé, sisonne, grand allegro)

MODUL 4 (begge hænder på barren):
2 strækøvelser (ben på barren)

De langsomme øvelser træner smidighed og stabilitet, mens de hurtige øvelser opbygger kondition og styrke. Hele programmet består af enkle trinsammensætninger, som alle kan følge.

Øvelserne er koreograferet til understøttende, inspirerende og motiverende klavermusik, som er enkel og tydelig i takten og derfor let at følge.

BalletFitness®-system i 3 dele

BalletFitness®-systemet er udviklet til at kunne bruges af alle lige fra motionister, der aldrig før har beskæftiget sig med ballet til bevægelses- og balletundervisere, der gerne vil kunne tilbyde et enkelt balletsystem til deres voksne begyndere.

BalletFitness®-systemet består af 3 dele:

  1. Et fast trinprogram med 19 øvelser (er beskrevet ovenfor)
  2. En hjælpetræner, der står forrest ved sin egen barre og træner programmet igennem sammen med deltagerne (“follow-along”-metoden).
  3. Mobile barrer placeret midt i rummet, så alle har et godt udsyn til hjælpetræneren. Barrerne skal have to tværstænger, hvoraf den nederste skal kunne justeres ned/op.
Få mere at vide …

Er du underviser? Læs hvorfor en hjælpetræner vil gøre din undervisning endnu bedre.

Vil du vide mere om mobile barrer? Læs om grundtræningsbarren her.

BalletFitness®-systemet er udviklet af Charlotte de Neergaard.

ambassadør: Charlotte de neergaard
charlotte@intelligentfitness@dk


Her finder du Balletfitness:


GRATIS prøvetime

BalletFitness.dk er det let at booke en gratis prøvetime.

Workshop i BalletFitness®-systemet

Bliv introduceret til BalletFitness®-systemet. Få maksimalt udbytte af din egen træning, og lær samtidig alt, hvad du bør vide som vært for dit eget BalletFitness-hold eller som hjælpetræner.

Vil du videre?

Har du danset ballet nogle år og vil du gerne videre mod noget mere professionelt? Læs her hvordan du bliver BalletFitness-hjælpetræner, hvad det kræver og hvor det fører hen.

Kom på vores liste over hjælpetrænere

Vi har altid behov for hjælpetrænere over hele landet. KONTAKT OS HER og kom på listen. Vi kontakter dig, når vi har brug for en hjælpetræner i dit område.


Balletforening Danmark arbejder for konceptualiserede balletaktiviteter for at sikre kvalitet og ensartethed på tværs af udbydere.


Styrk din holdning med
kultur & bevægelse

%d bloggers like this: