Legende Let Ballet

Kreativ ballet

Balletleg for børn i alderen 2-6 år i fællesskab med voksne (pædagoger/forældre)

Vi leger os vej igennem dansen, sætter fantasien løs, synger, hopper, drejer og danser til den skønne, klassiske musik.

I Legende Let Ballet er både børn og voksne aktive og med til at opleve det fantastiske bevægelsesunivers.

Sansemotorik

Vi bruger de tre motoriske grund-sanser (den taktile sans, den vestibulære sans/labyrintsansen og muskel-led-sansen) som afsæt til bevægelse og motorisk træning, mens vi skaber kropslige fortællinger, udtrykker følelser, skaber fælles danseuniverser eller efterligner eventyrfigurer, dyr og andre skabninger.

Vi benytter gerne rekvisitter i form af fx bamser, dukker, udklædning og legetøj i balletlegen.

Musik

Ballettens musik – om det er enkle klaverstykker eller orkestermusik fra de store, berømte balletter som fx Svanesøen eller Nøddeknækkeren – danner optimal ramme og baggrund for udvikling af børns (og voksnes!) fantasi, følelser og kreativitet samtidig med at give inspiration til masser af sund motion og aktivitet.

Æstetiske læreprocesser

Legende Let Ballet er en legende introduktion til motorik og rytmik i en æstetisk læreproces baseret på ballettens helt særlige tilgang til kropslig dannelse.

Ballet er et akademisk bevægelsesfag, og vi bryder derfor indholdet ned i de mindste byggeklodser, som igen sættes sammen på nye måder – alt efter hvem målgruppen er og hvilket behov og hvilken læringsmålsætning, vi skal opfylde.

Hvem kan deltage?

I Legende Let Ballet tager vi udgangspunkt i ballettens 5 grundtrin under præmissen: Det er umuligt at fejle. Legende Let Ballet er derfor for alle – både børn og voksne – uden nogen som helst forudsætninger eller kendskab til ballet. Alle kan være med og få indsigt i ballettens tilgang til krop og bevægelse.

Temaer

Eksempler: Tommelise ▪ Den standhaftige tinsoldat ▪ Troldefest hos Mik og Mak ▪ Prinser og prinsesser på slottet ▪ Dansecirkus ▪ Verden rundt ▪ Årstiderne ▪ Dansesange ▪ Og meget mere …

Legende Let Ballet er udviklet af balletunderviser og pædagog Sofie Blond i samarbejde med balletcoach Charlotte de Neergaard, initiativtager til Balletforening Danmark.

ambassadør: Sofie Blond
sofieblond@gmail.com


Her finder du Legende Leg Ballet:


Målgrupper

Alder:
Børn – førskolealder
Børn – indskoling (0. – 2. klasse)

Køn:
Damer/piger
Herrer/drenge

Niveau:
Begynderniveau

Omfang

Aktivitets-grupper:
Familiehold
Daginstitution (børnehave/dagpleje)
Grundskolen (indskoling/SFO)

Varighed pr. gang:
Fra 45 minutter til 2 timer

Frekvens-muligheder:
1 x ugentlig
DROP-IN/event
Tilpasset/projektafhængigt

I øvrigt

Ballettens 5 grundtrin (lineære, cirkulære, vertikale, horisontale, roterende) + Brain Dance danner udgangspunkt for Legende Let Ballets bevægelsesunivers. Læs mere

LUDO-modellen (didaktisk model): Legende Let Ballet passer ind i LUDO-modellens 4. rum med fokus på bevægelse. Læs mere

Legende Let Ballet 🩰 “Mester Jacob” 🎼 hos Balletten i Sorø

Balletforening Danmark på Skoletjenesten

Book et Legende Let Ballet-forløb via Skoletjenesten




Balletforening Danmark arbejder for konceptualiserede balletaktiviteter for at sikre kvalitet og ensartethed på tværs af udbydere.


Styrk din holdning med
kultur & bevægelse

%d bloggers like this: