Hvad er ballet?
- Ballet er dans
- Ballet er kunst
- Ballet er motion
- Ballet er gruntræning af kroppens led og muskler
- Ballet er akademisk bevægelære
Eller sagt på en anden måde:
➡ Ballet er scenekunst, som alle kan overvære, men kun få kan udføre
➡ Ballet er akademisk bevægelsestræning, som alle kan udføre, men kun få overværer
Charlotte de Neergaard, initiativtager til Balletforening Danmark
BALLET for alle
Barn, ung, voksen eller senior – der er et ballethold til alle! Find nye balletmotionsformer og lokale balletfællesskaber her på siden. Deltag i motionsfællesskaber baseret på en atletisk kunstart, en æstetisk/musisk motionsform og en kropsligt dannende motorik og grundtræningsmetode.

BALLET som kunstart
Ballet er ikke bare en motionsform eller en træningsmetode – det er også en scenekunstart. Balletforening Danmark er også for dig, der elsker at se på ballet og gerne vil have mere viden om ballet som scenekunst samt deltage i lokale fællesskaber, der arrangerer teaterture, balletforedrag, balletevents og meget mere.

Vores mission
Balletforening Danmarks mission er at udbrede kendskabet til ballet som motionsform, træningsmetode og kunstart samt understøtte lokale balletfællesskaber og balletundervisere over hele landet.
Det er vores hensigt at skabe rammerne for et samarbejde mellem alle, der brænder for ballet som dans og æstetisk udtryk samt som akademisk tilgang til kropslig dannelse.
Vi vil arbejde for at promovere balletrelaterede aktiviteter som relevante kultur-, musik-, motions- og træningstilbud til alle befolkningsgrupper.
Vi ønsker, at Balletforening Danmark skal være
- et forum for visioner, faglige fællesskaber og vidensdeling
- en national bevægelse for ballet i alle sine former
- for både bredden og eliten
- fokuseret på kvalitet i bevægelse og aktiviteter

Balletforening Danmark tilbyder
- Find balletfællesskaber og gratis prøvetimer i dit lokalområde – se BY-oversigt
- Læs om nye balletmotions- og træningskoncepter for alle aldersgrupper (find dem helt nederst på siden ⬇)
- Få hjælp til dit lokale balletfællesskab, uanset om det drejer sig om en privat danseskole eller et træningscenter, en forening, en musik-, ungdoms-, høj-, aftenskole eller en helt anden type fællesskab.
- Få støtte og rådgivning som balletunderviser, styrk dit netværk og kom på vores balletunderviser-liste.
- Følg vores BLOG og hold dig opdateret.

By-oversigt
Book prøvetimer og læs mere om balletfællesskaber i dit område – klik på din by ⬇
Fandt du ikke din by? Giv os besked, så vi også kan informere om eller hjælpe med at igangsætte balletfællesskaber i DIN by.
Fandt du ikke dit hold/din danseskole? Giv os besked – så vil vi gerne oprette dit fællesskab også – det er gratis.
Få hjælp til at komme i gang
Findes der ikke et balletfællesskab i dit lokalområde? Få hjælp til at starte et. Vi skaffer det I har brug for – lige fra barrer til hjemmeside. Samtidig rådgiver vi om, hvordan I finder et sted til jeres aktiviteter samt hvordan I får flere deltagere.
Styrk dit netværk
Udvikl din balletfaglige horisont og styrk dit netværk. Deltag i Balletforening Danmarks undervisernetværk og vær med til at præge udviklingen af ballet som kultur- og motionstilbud samt træningsmetode for alle aldersgrupper i Danmark.

Ballet er en fantastisk motionsform på mange planer, og med Balletforening Danmark vil jeg gerne dele ud af erfaringerne fra Sorø, så balletmotion også kan komme i gang i de områder, der ikke allerede har et balletfællesskab💚
Charlotte de Neergaard
Initiativtager til Sorø Balletforening, BalletFitness og Balletforening Danmark
Har dit område allerede et eller flere balletfællesskaber? Så er du heldig og så bor du nok også i eller nær en større by. Uden for byerne (i det såkaldte “udkantsdanmark”) er ballet en trængt motionsform. Vi har ikke dans på skoleskemaet i Danmark, og hvis vi vil bringe ballet ud af sin nichestatus og ud til bredden i dansk idræt, må vi – der ved hvor fantastisk og udviklende en motions- og træningsform ballet er – stå sammen. Med Balletforening Danmark er det første skridt taget for alle danses moder: BALLET.
Støt op – kom med – deltag
Kontakt os allerede i dag ved at indsende formularen nedenfor. Vi glæder os til at høre fra dig! PS. Vi passer godt på dine oplysninger og deler dem ikke med nogen uden din tilladelse – læs vores privatlivspolitik her.
Styrk din holdning med
kultur & bevægelse
Balletforening Danmark er en landsdækkende interesseorganisation for balletfællesskaber og balletundervisere.
Balletforening Danmark drives af Kompagnonerne.dk – vi fremmer fællesskabet.
Bestyrelsen i Balletforening Danmark er:
Sofie Blond, sofieblond@gmail.com
Søren Dam Nielsen, soren@kompagnonerne.dk
Charlotte de Neergaard, charlotte@intelligentfitness.dk