For godt et år siden fandt en høring sted i Folketinget – den skulle sætte mere fokus på bevægelse i skolen

Måske denne høring kunne have resulteret i oprettelsen af lokale arbejdsgrupper i kommunerne med repræsentanter fra vidt forskellige grene af bevægelsesområdet – også ud over idrætsområdet, som jo ikke er den eneste tilgang til bevægelse der eksisterer? Men det skete som bekendt ikke.

Vi har en enkelt folkeskole i landet – og den er endda verdenskendt – som i flere hundrede år har haft stor succes med at opfylde folkeskolereformens krav om bevægelse: Balletskolen på D. kgl. Teater. Der starter alle eleverne dagen med bevægelse – endda i meget høj kvalitet – hvorefter de går til Læseskolen og de “almindelige” klassetimer. Hvor mange undersøgelser er der lavet over effekten af den metode på elevernes boglige præstationer, intelligens eller andre forhold? Ingen, så vidt jeg ved.

På nogenlunde samme tidspunkt – altså for ca. et år siden – udgav hjerneforsker Jes Buster Madsen en fin kronik i Weekendavisen om det manglende fokus på hjerne og krop – både teoretisk og i praksis – i folkeskolen.

Var det en idé at tænke lidt mere ud af boksen og involvere fagpersoner fra andre miljøer – fx kunstverdenen, musikverdenen, danseverdenen og den ikke-idrætslige forskerverden, når der skal findes metoder, der sikrer vores børn viden om deres krop og faktisk giver dem kvalitative bevægelseskompetencer, de kan bruge resten af deres liv?

Den gode nyhed er, at der nu (primo 2021) over hele landet er oprettet kulturregioner, som skal facilitere kommunernes samarbejde om at bringe Kulturministeriets finansiering af kulturundervisning ud i skoler og dagtilbud. Det er stadig kun på “projektplan”, dvs. ikke integreret i den daglige undervisningsplan, men det er et sted at starte. Sørg for, hvis du er balletunderviser, at du kommer med som underviser i disse projekter. Du har noget fantastisk godt og vigtigt at byde ind med. Og sig til, hvis du skal have hjælp af Balletforening Danmark – det er derfor vi er her :-).

Se også denne video fra Dansehallerne om dansemotion i skolen – andre lande er langt foran os, fx Norge og Holland:

Offentliggjort af Balletforening Danmark

Balletforening Danmark er en landsdækkende interesseorganisation for balletfællesskaber og balletundervisere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: